Ret til sletning
Retten til sletning, også kaldet 'retten til at blive glemt', giver den registrerede ret til at anmode om sletning af sine personoplysninger. Retten er dog ikke absolut og skal afvejes mod andre hensyn som ytringsfrihed og lovmæssige forpligtelser.
Hvornår gælder retten til sletning?
Den registrerede kan anmode om sletning i flere situationer: når personoplysningerne ikke længere er nødvendige for det formål, de blev indsamlet til; når samtykket trækkes tilbage, og der ikke er andet retsgrundlag; når den registrerede gør indsigelse mod behandlingen; når oplysningerne er blevet behandlet ulovligt; eller når sletning er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse. For børn, der har givet samtykke til informationssamfundstjenester, er retten særligt stærk.
Undtagelser fra retten til sletning
Retten til sletning gælder ikke, når behandlingen er nødvendig for at udøve retten til ytringsfrihed og information; for at overholde en retlig forpligtelse (fx bogføringsloven); af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet; til arkivformål i samfundets interesse, videnskabelige eller historiske forskningsformål; eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Håndtering af sletningsanmodninger
Når en virksomhed modtager en sletningsanmodning, skal den vurdere, om betingelserne er opfyldt, og gennemføre sletningen uden unødig forsinkelse og senest inden for en måned. Hvis oplysningerne er offentliggjort, skal virksomheden tage rimelige skridt til at informere andre dataansvarlige, der behandler oplysningerne, om sletningsanmodningen. Virksomheden skal også slette eventuelle kopier og backups, medmindre opbevaring er påkrævet af andre årsager.
Vigtigste punkter
- Også kaldet 'retten til at blive glemt'
- Gælder når data ikke længere er nødvendige for det oprindelige formål
- Virksomheden skal svare inden for 30 dage
- Undtagelser for lovmæssige forpligtelser og ytringsfrihed
- Sletning skal også omfatte kopier og backups hvor muligt